NL23_productfoto's_website_telescoopprothese
NL23_productfoto's_website_telescoopprothese2
NL23_productfoto's_website_telescoopprothese
NL23_productfoto's_website_telescoopprothese2

Teleskopprotese

Stel & proteser

Teleskopkroner er en ofte overset behandlingsmulighed for patienter med et begrænset resttandsæt, hvor fast protetik ikke er muligt, men hvor størst mulig stabilitet og langtidsholdbarhed alligevel ønskes. Støttetænder behøver ikke at være helt faste – de kan blive det ved en teleskopkronebehandling.

En teleskopprotese kan være en god løsning som alternativ til en helprotese, eller en omfattende implantatbehandling. Det er muligt at udvide en teleskopkronebehandling.

Materialer

Primær- og sekundær-kronerne kan fremstilles i forskellige legeringer. Vores anbefaling er dog at man vælger en højædellegering, da der her opnås den bedste friktion. Ønsker man et økonomisk alternativ til højædle guldlegeringer, kan titanium anvendes til fremstilling af teleskopkronerne.

Forklaring

Teleskopkroner kan laves på både naturlige tænder og implantater. Med teleskopisk retention er det muligt at lave aftagelige løsninger helt uden eller med meget diskrete akryl-baserede sadler. Afhængigt af det individuelle patienttilfælde kan det være muligt helt at slippe for at dække gingiva eller at lave en sublingual barre. Den stærke interne metalkonstruktion i en teleskopprotese stabiliserer i en grad, så man ofte kan undgå stel i ganen og dermed opnå væsentlig større komfort for patienten. Patienter udtrykker ofte stor tilfredshed med disse gracile og behagelige restaureringer. Man kan anvende teleskopkroner til både helproteser og partielle proteser i kombination med bøjler, stel, barrer og almindelige krone- og brokonstruktioner. Hvis patienten mister flere tænder, kan teleskopprotesen let udvides og til sidst omdannes til en helprotese.

Eksempel på arbejdsgang

  1. Patienttid: Præparation og aftrykstagning. Bestil primærkroner, plastron og individuel ske.
  2. Patienttid: Indprøvning af primærkroner med stillingsaftryk i individuel ske. Bidregistrering på plastron. Bestil stel og tandopstilling til prøve.
  3. Patienttid: Indprøvning af tandopstilling og de færdige teleskopkroner. Bestil færdiglavning af unitor.
  4. Patienttid: Cementering af primærkroner og aflevering af protesen. N.B. Imellem hver patienttid skal der påregnes 10 arbejdsdage til transport og fremstilling af protetikken.