Søgefelt

Vi byder vores nye direktør velkommen!

Elysee Dentals nye direktør i Danmark bliver Lisbeth Dam Petersen. Lisbeth har de sidste 9 år været en del af ledelsen hos Plandent, hvor hun har været henholdsvis marketingchef og markedsdirektør. Lisbeth tiltræder stillingen som direktør for Elysee Dental i Danmark og Schmidt Dentalkeramik pr. 1. marts 2019.

Lisbeth Dam Petersen har et indgående kendskab til dentalbranchen. Efter ti år med fokus på market insight, forretningsudvikling og marketing hos virksomheder som bl.a. Coloplast og Coca-Cola, besluttede Lisbeth sig i 2011 for at målrette sin karriere inden for marketing, salg og ledelse i dentalbranchen. I 2011 tiltrådte hun stillingen som marketingchef hos Plandent, hvor hun siden hen blev markedsdirektør for forbrugsvarer. I sine forskellige roller hos Plandent har Lisbeths fokus altid været kunde- og resultatorienteret, og hun har således koncentreret sig om at skabe innovative løsninger, der giver størst mulig merværdi for kunderne.

“Lisbeth Dam Petersen har både fagligt og personligt gjort et virkelig godt indtryk på ledelsen hos Elysee Dental. Hun kommer med en solid baggrund inden for markedsføring, strategisk ledelse og forretningsudvikling. Hun kender branchen ud og ind og dermed også de muligheder og udfordringer, som branchen står over for. Lisbeth vil fra dag ét kunne bidrage meget velkvalificeret i den fortsatte udvikling af Elysee Dental. Hun bliver et værdifuldt medlem af organisationens ledelse og vi ser meget frem til vores fremtidige samarbejde” siger Elysee Dentals CEO Torsten Schwafert.

Elysee Dental og Lisbeth Dam Petersen deltager både på DFA - Dental Festival and Awards i Fredericia den 29.-30. marts 2019 (Stand nr 0011 ), og på Tandfaglige Dage i Bella Centret den 4.-5.april 2019 (stand C2-0015A). Kom endelig forbi og hils på.

Lisbeth Dam Petersen, direktør i Elysee Dental