Søgefelt

E-læringskursus om teleskopproteser

Teleskop- og konuskroner er en ofte overset behandlingsmulighed for patienter med et begrænset resttandsæt, hvor fast protetik ikke er mulig, men hvor størst mulig stabilitet og langtidsholdbarhed alligevel ønskes. Støttetænder behøver ikke være helt faste - de kan blive det ved en teleskopkronebehandling. På dette e-læringskursus vil kursusgiver, tandlæge Peter Gade, grundigt kortlægge arbejdsgangen for telekopkronebehandlingen.

Om kurset

Vi gennemgår den provisoriske planlægningsfase, præparation, indprøvning af primærkroner, stillingsaftryk og bidregistrering. Desuden ser vi på opstilling til prøve af yderkroner og stel, efterfulgt af cementering af inderkroner til endelig aflevering. 

Kurset er praksisrelevant, og Peter deler rundhåndet ud af sine mange tips og tricks til teleskop- og konuskronebehandlinger. E-læringskurset udemærker sig ved, at man kan se det lige så ofte, man ønsker, ligesom at man kan tilgå og gense udvalgte dele af forløbet, som behovet opstår. Hele kurset igennem eksemplificeres med en række kliniske cases fra Peters mangeårige virke. Målsætningen med kurset er, at deltagerne efterfølgende vil kunne tilbyde denne behandlingsmulighed til deres patienter.

Tidspunkt
Kurset udbydes i samarbejde med Dentalinstituttet, og vil være tilgængeligt i deres e-læringsskole fra april 2021

Pris
Kr. 995,-

Kursustimer
Ved gennemført e-læringskursus opnåes kursuscertifikat på 3 timer

Tilmelding
Tilmeld dig ved at udfylde formularen på denne side, eller www.dentalinstituttet.dk

Om foredragsholderen
Tandlæge Peter Gade er uddannet i 1983 fra Tandlægeskolen i København. I sit daglige arbejde hos “tandlægen.dk Forum &Implantatcenter” på Frederiksberg modtager han en del henvisninger af patienter til både implantat- og protetikbehandling. Peters store erfaring, koblet med entusiasme
for tandlægefaget, gør hans oplæg meget praksisrelevant og fyldt med gode håndværksmæssige tips og tricks.

Sted

Online v. Dentalinstituttet - fra april 2021

Underviser

Peter Gade